Slået op d.

Drop sneglejagten – køb et højbed med sneglehegn

Den evige jagt på dræbersnegle

Foråret har efterhånden meldt sin ankomst, de smukke forårsblomster vælter op af jorden, og ligeledes gør desværre også de små nye dræbersnegle. Det er nu man for alvor skal gøre en indsats, hvis man vil af med de slimede bæster inden de begynder at formerer sig igen.

Travlhed i haven

De fleste af os kender dog også til april-travlheden, plænen skal plejes, stauderne og roserne skal klippes ned, der skal gødes og forspires og solen skal nydes i de få øjeblikke vejret tillader det. Det er svært at få tid til det hele, og at gå og samle små slimede snegle i regnvejr er måske ikke den opgave der bliver prioriteret højst. Faktisk behøver det slet ikke at være en opgave du behøver at prioriterer særlig højt. Du kan nemlig sagtens dyrke alle dine lækre afgrøder helt uden at have problemer med dræbersnegle – så længe du dyrker i højbede med sneglehegn.

Højbede med sneglehegn

Højbede med sneglehegn er den ultimativt bedste måde, at holde de slimede bæster væk fra dine afgrøder. Du kan købe sneglehegn til vores klassiske højbede, både i galvaniseret stål og råjern.

Vores sneglehegn er bukket i en vinkel, der gør det umuligt for sneglene er kravle over. Du er derfor sikret at ingen snegle kan komme op i bedet. Så længe du ikke har planter der hænger ud over kanterne og ned på jorden.

Vores sneglehegn kommer i mange forskellige størrelser og kan eftermonteres, hvis du allerede har nogle af vores højbede i haven. Nedenunder er nogle eksempler på hvordan vores kunder har brugt deres sneglehegn.

På billedet ovenover ses en lille højbeds-have med små kvadratiske højbede med sneglekanter. Sneglekanterne beskytter salaten og krydderurterne fra at blive fortæret af de sultne snegle.

Stort vinkel bed i råjern med sneglekanter, der beskytter jordbær, rabarber og frugtbuske mod angreb fra dræbersnegle.

Slået op d.

Juletræ i altankasse på hjul fra Land

Juletræet med sin pynt

I Danmark producerer vi hvert år 10 millioner juletæer. 9 millioner af disse bliver eksporteret og solgt i udlandet. Det tager et juletræ omkring 7-10 år at vokse sig stort nok til at blive fældet. Det tager derefter kun omkring et par uger før træet er visnet og klar til at blive smidt ud.

Plant dit juletræ i en altankasse fra Land

Det er altså en langvarig proces at dyrke et juletræ. Hvis du synes det er lidt ærgerligt at fælde et træ bare for et par ugers pynt – så har vi hos Land et godt alternativ til dig!

Du kan nemlig sagtens købe et juletræ i potte, det kan du plante ud i en altankasse på hjul, eller i en krukke på hjul fra Land. På denne måde kan du have træet stående ude i haven det meste af året. Du kan pynte det med æbler og fuglekugler og glæde havens fugle. I efteråret og vinteren kan du hænge lyskæder på det og herved skabe hygge i vinterhaven. Når så det bliver December og tid til julehygge og juletræ, så kan du ganske enkelt trille dit juletræ indenfor og pynte det. Når julen er forbi kan det komme tilbage i haven eller på altanen.

I England har der de seneste år udbredt sig en trend hvor man kan leje sig et juletræ. Juletræet kommer i en potte, når julen er ovre henter firmaet træet igen og udlejer det næste år. Træer som er for store til at blive brugt til juletræer bliver sendt videre til udplantning i haver eller skove.

Hvis du har mod på at prøve at plante et juletræ i stedet for at fælde et, så kan man købe juletræer i potter i de fleste plantecentre. De koster ikke meget mere end et fældet et, og så kan de holde i rigtig mange år.

Dyrk dit eget juletræ

Hvis du er endnu mere eventyrlysten og ønsker at forsøge dig med at dyrke dit eget juletræ helt fra bunden – så kommer her en guide.

  1. Tag i skoven og find en kogle, fra et grantræ som matcher dine juletræsønsker. Koglen skal være frisk og fra i år. Hvis den er blank – er den frisk.
  2. Koglen lægges til tørring på en avis, efter nogle dage vil koglen begynde at åbne sig og frøene vil drysse ud.
  3. Læg frøene i koldt vand et par dage, dette hjælper dem med at spire.
  4. Så frøene i urtepotter med pottemuld.
  5. Stil potterne varmt og lyst og vent på at de spirer.
  6. Udvælg de pæneste planter eller dem alle, og pot dem om i større potter. Senere kan du plante dem ud i haven eller i krukker.
  7. Vent 8-10 år på at kunne fælde det – eller dyrk det i en potte så du kan genbruge det!

Hvad enten du vælger et juletræ på fod, et i krukke, eller slet intet juletræ, så ønskes du en glædelig jul fra Land!

Slået op d.

Urban gardening med højbede fra Land Have

På ydre Nørrebro har byfolket fået jord under neglene. Med en klimagruppe har Østergårdens boligforening nemlig sikret grønne arealer i gården og ud mod gaden. Arkitekt MAA Louise Molin Jørgensen fortæller her om baggrunden for valg af højbede i lærketræ fra Land Have.

Læs mere her: https://www.landhave.dk/urban-gardening-med-h%C3%B8jbede-fra-land-have/

Her-er-min-egen-lille-højbede-have-1024x682

Slået op d.

Haveindretning

Kære besøgende. Mit navn er Thule Jessen og jeg har lavet og leveret Land Højbede til danske kunder i snart 10 år nu. Jeg har ikke haft lyst og dermed ikke brugt tid på at skrive her i dette forum. Jeg har været så heldig, at min svigerdatter havde evner og lyst til at skrive. Nu har Anne fået et barn og dermed andet at tænke på end at skrive. Så – nu har mit indre stemme sagt til mig – tag dig sammen og skriv. Hermed begynder jeg.

For nogle dage siden kørte jeg til Fjelstrup ved Haderslev for at besøge Margit Rasmussen. Margit bestilte for 5 år siden højbede til sin have. Hun havde besluttet, at nu skulle haven være lettere at passe. En del af haven skulle inddeles i overskuelige rum med plantekasser i forskellige former og vi blev den udvalgte leverandør. Margit havde studeret vores website for forskellige modeller. Hun er så kreativ, at hun har lavet sin egen haveindretning. Endvidere har Margit designet et højbede model, som er en aflang blomsterkasse med spidse gavle. En udgave vi ikke har i netbutikken.

Margits haveindretning er inddelt i 2 niveauer. Øverste niveau er terrassen og græsplænen på nederste niveau er Land Højbede. Først planerede Margit den del af køkkenhaven, hvor højbedene skulle være, derefter blev der lagt sort plastic på. Højbedene blev placeret på forskellige måder og der blev klippet hul i den sorte plastic, hvor højbedene er anbragt og mulden kom i højbedene. Til sidst blev der lagt grus rundt om højbedene.

Margit anvender højbedene på sin egen måde, som jeg synes er spændende og interessant. Hun får i løbet af sommeren op til 3 forskellige afgrøder i et højbed.

Slået op d.

Dahlia delight

haveprojekter
Haveprojekter

Jeg ved det godt: man skal ikke prale. Men jeg kan ikke lade være med i det mindste lige at vise mine flotte dahlia (georginer) frem.

De er så forskellige! Og så fotogene! Selv de uudsprungne knopper har en skulpturel skønhed i sig selv. Da jeg først kom i gang med at klippe billeder sammen, var der pludselig for mange til en enkelt billedfrise. Jeg var nødt til at lave to, bare med dahlia!

dahlia i gårdhaven

Det kan godt være, det er lidt besværligt at skulle grave rodknoldene op hvert efterår; holde styr på, hvilke højder, farver og faconer der gemmer sig bag hvilke knolde; og plante dem ud igen om foråret. I år forspirede jeg endda de fleste indendørs inden udplantning. Men dahlia er alle anstrengelserne værd! Nu har de blomstret uafbrudt og overdådigt i over to måneder, og vil fortsætte lige til den første frost sætter ind, og det er tid at grave knoldene op igen.

Det bedste er, at knoldene sætter sideknolde, som kan skilles fra, så jeg kan plante endnu flere dahlia ud til næste år – og bytte med naboerne og hvem der har lyst, så farvehavet bliver endnu mere varieret og fantastisk.

Jeg elsker dahlia!

flere dahlia i gårdhaven

Forresten er der en lille quiz indbygget for den skarpsynede iagttager: Hvor mange snegle er med på billederne?


Slået op d.

Nu glitrer edderkoppespind…

haveprojekter
Haveprojekter

Jeg har tidligere præsenteret en af min haves mest prominente beboere, ‘tudsefar‘. Nu er turen så kommet til nogle af havens mere iøjnefaldende beboere: edderkopperne.

Jeg ved, at nogle har det svært med edderkopper, men i min bog er det nyttedyr, der har gjort en brav indsats for at holde horderne af myg denne våde sommer lidt nede. Samtidig er deres spind i morgenduggen noget af det smukkeste.

Jeg har hørt, at bogfinker bruger edderkoppernes stærke silkespind til at holde deres reder sammen med. Jeg har også hørt, at edderkopper er i familie med krabber, og der er da en vis lighed med de otte ben. De er virkelig fascinerende dyr!

Desværre er mit kamera ikke godt nok til at fange et virkeligt flot nærbillede af krabaterne, selvom de efterhånden har ædt sig godt store og tykke. Jeg håber alligevel, at billederne giver et indtryk af det virvar af fine silketråde på kryds og tværs, vi må manøvrere forsigtigt igennem  for at komme til at høste de sidste modne tomater i gårdhaven.

edderkoppespind i gårdhaven

Slået op d.

Tudsefar

haveprojekter
Haveprojekter

Jeg må lige dele billederne af tudsefar her, som forskrækkede mig, da jeg var i gang med at tage billeder af tomatplanterne i haven. Han har fundet sig en god og fugtig udkigspost under en af baljerne med tomatplanter. Min søde kæreste lavede straks et tudsebad i et gammelt fad, som han nød, men desværre ikke længe nok til at jeg nåede at få et billede af badenymfen.

Vi har mødt tudsen et par gange før og håber at se mere til ham i løbet af sensommeren.

tudsefar

Slået op d.

Tomat og chili uden drivhus

haveprojekter
Haveprojekter

I slutningen af februar cyklede jeg for første gang i år en tur til havecentret. Målet var at hente såjord og et minidrivhus til forspiring af tomat- og chilifrø. Frøene havde jeg allerede købt på nettet, og de lå og lokkede i deres små poser på køkkenbordet.

Efter en hård hjemtur med 50 liter jord hen over cykelstyret gik jeg i sving. Jeg havde forinden læst lidt i mine havebøger og på nettet om, hvordan jeg skulle gribe opgaven an. Jeg har tit haft problemer med, at mine forspirede planter bliver ranglede og gule i bladene i vindueskarmen, men efter flytningen fra den lille etværelses sidste forår har jeg fået bedre muligheder for at styre lys- og temperaturforhold. Det skulle udnyttes! I samråd med min havelekture nåede jeg frem til følgende fremgangsmåde:

  • Først fyldte jeg såjord i minidrivhusets plantebakke. Det er vigtigt at vælge så- og priklejord, da almindelig plantejord indeholder for meget gødning til de helt spæde spirer. Jeg vandede jorden godt igennem og trykkede den lidt til. Herefter fordelte jeg forsigtigt tomat- og chilifrøene, et frø i hvert rum i plantebakken. Jeg sørgede selvfølgelig for at holde styr på, hvilke sorter jeg fik sået i hvilke rækker. Oven på frøene strøede jeg ½-1 cm ekstra jord, og så var frøene klar til spiring.
  • Tomat- og chilifrø spirer bedst ved stuetemperatur eller lidt varmere, så jeg satte dem inden for et stort østvendt vindue, på et skrivebord lige over en tændt radiator. Jeg satte låget på minidrivhuset over og dækkede det lidt af med en grøn affaldspose, så lyset ikke blev for stærkt. Når der dannede sig meget kondens på indersiden af låget, luftede jeg lidt ud, men ellers gjaldt det om at holde på fugten under spiringen.
  • Da de fleste af frøene var spiret, var tiden kommet til at flytte spirerne til et lidt køligere rum med masser af lys. Jeg havde læst mig til, at ranglede planter skyldes for høj temperatur og for lidt lys. Spirerne fik derfor eget værelse, med radiatoren slukket, et stort vindue mod syd og lidt ekstra elektrisk lys om aftenen, mens dagene endnu har været korte. Låget på drivhuset tog jeg af. I stedet har jeg løbende vandet, hvis jorden var ved at tørre ud.
  • Nu er spirerne rigtig godt på vej, og inden for den næste uges tid skal tomatplanterne plantes om i større potter – chilierne er ikke helt så langt fremme endnu, så de skal vente lidt. De nye potter skal ikke være for store, da rødderne udvikler sig bedst, hvis den ny potte bare er lidt større end den gamle. Eventuelt kan jeg plante om i større potter en enkelt gang mere, inden planterne havner på deres endelige plads. Ved ompotningen skal jorden ikke længere være såjord, men almindelig plantejord med gødning.
  • Der skal også gødning til ved vandingen, nu hvor planterne er nået ud over det første kim-stadie. Cirka hver anden gang jeg vander, hælder jeg lidt gødning ved – nogle gang i form af kold urtete og nogle gange lidt potteplantegødning.
  • Med mindre varme og mere lys er planterne blevet meget grønnere og mindre ranglede end de plejer. De stortrives simpelthen! De mindre ranglede planter giver også en bedre vækst, når de plantes ud, så forhåbentlig kan vi se frem til mange dejlige tomater og chili senere på året.
  • Når risikoen for nattefrost er ovre – formentlig midt i maj – skal planterne ud på deres endelige pladser…

…men hvor er det?

Vi har endnu ikke fået sat drivhus op i den nye have og når det heller ikke til sæsonen i år, da vi først skal have tømt brændeskuret og raget det ned for at få plads til drivhuset der, hvor vi gerne vil have det. Altså skal vi bruge en midlertidig løsning.

Nogle af planterne prøver vi at plante ud på friland i plantekasser op ad den sydlige facade i den lukkede gårdhave ved huset. Der vil de få masser af sol og varme, men udhænget vil skærme for regnen, så jeg tror, vi bruger kapillærkasser. Med vandingskasserne visner planterne ikke helt væk, når vi tager en tur i sommerhus i juli. Jeg har lagt billet ind på nogle af de nye kapillærcovers fra Land, der beskytter kapillærkasserne i flamingo og gør dem lidt kønnere at se på, så de også kan bruges uden for drivhuset. Desuden kan de fås med hjul under. På den måde kan jeg jo flytte rundt på mine tomatplanter, efterhånden som jeg finder ud af, hvor i gårdhaven de trives bedst.

Desværre ved jeg ikke helt, om de sorter, jeg har forspiret, egner sig til dyrkning på friland, så nogle af planterne skal have en mere beskyttet tilværelse. Vi har snakket om at lave et midlertidigt drivhus ved at flikke  nogle lægter sammen og klipse plastdug fast hen over – selvfølgelig med en eller anden form for åbning et sted, så man kan komme til at vande, og høste. Resten af planterne får måske lov at blive stående indenfor i vindueskarmen, men så skal vi nok for alvor sørge for at knipse sideskuddene, så de ikke breder sig for meget.

Næste år går det – forhåbentlig – løs med splinternyt drivhus, men indtil da tager vi det som en ekstra udfordring at få høsten i hus uden. Det bliver spændende, hvor godt det lykkes!

tomta-og-chili-uden-drivhus

Slået op d.

Vinbeskæring for begyndere

haveprojekter
Haveprojekter

Så passerede juledagene – og dermed det ideelle tidspunkt for beskæring af vin. Omkring juletid er saftspændingen i vinstokkene allerlavest, og dermed undgår man, at de afklippede grene ‘græder’ efter beskæringen. Min far mener, beskæringen skal klares 1. juledag kl. 12. Der sad jeg over julefrokosten, så jeg må indrømme, at det ikke blev før 3. juledag. Men nu er det gjort!

Jeg har sammen med mit nye hjem overtaget to kæmpestore, gamle vinstokke, som breder sig under halvtaget på en overdækket terrasse. I den forgangne sommer har de skudt masser af lange grene med fint grønt løv, men de har næsten ikke båret druer. En veninde, som er botaniker, mener at de har været beskåret for hårdt sidste vinter. Der skal være nogle stubbe tilbage af det seneste års grene, når man beskærer, siger hun. Det er skuddene fra de stubbe, der får blomster og druer det kommende år.

Næ nej, har min far og flere andre sagt. En gammel vin, som ikke skal vokse sig større, skal bare skæres helt tilbage til hovedstammen, og så skal den nok skyde livligt og bære masser af druer. Problemet med de meget få druer skyldes nok snarere mangel på vand og gødning i forsommeren og måske den kolde vinter sidste år.

Hmm…

Med så modstridende meldinger har jeg måttet søge mere information på nettet. Jeg fandt en grundig artikel om beskræring af vin på haveportalen UdeDanmark, som forklarer de forskellige meldinger og afklarer striden. Ifølge artiklen varierer det fra sort til sort, hvor hårdt en vin skal beskæres. På nogle vinsorter kan man skære næsten ind til stammen, da en enkelt eller to knopper på en afklippet stub – også kaldet en spore – typisk vil være nok til at få vinbærende skud. På andre er de inderste knopper golde, og man skal derfor lade op til otte knopper sidde tilbage på hver stub.

Jeg har valgt en gylden middelvej og forsøgt mig med at efterlade 3-4 knopper på hver stub. Får jeg stadig ingen druer, må jeg prøve at efterlade endnu længere stubbe næste år. Får jeg omvendt mange druer, selv fra de inderste knopper, må jeg beskære lidt hårdere næste vinter, så der bliver mere saft og kraft til hver enkelt drueklase.

Afstanden mellem stubbene er et andet område, hvor jeg må prøve mig lidt frem. Jeg har efterladt 5-7 stubbe pr. meter af hovedstammen. De andre af sommerens grene har jeg klippet af helt inde ved stammen. På den måde undgår jeg forhåbentlig, at vinen breder sig for meget. Samtidig skulle der gerne skyde nogle nye grene ud helt inde fra hovedstammen – de såkaldte vanskud. De vil ikke bære druer det kommende år, men kan bruges til stubbe, når jeg beskærer igen næste vinter. Dermed undgår jeg for mange knudrede udvækster med stubbe på stubbe på stubbe…

Jeg krydser fingre for, at jeg har ramt et niveau for beskæring, der giver druer. Så må jeg optimere beskæringen de kommende år, efterhånden om jeg lærer mine vinstokke bedre at kende. Derudover skal jeg selvfølgelig huske at gøde og vande rigtigt og at beskære løbende hen over sommeren, så planterne ikke bruger alt krudtet på at sætte løv. Forhåbentlig er der masser af saftige druer i vente…

beskæring af vin

Slået op d.

Forberedelser til forårets blomster

haveprojekter
Haveprojekter

Jeg har netop væren en tur i Estland og fandt søndag formiddag frem til en markedsplads fyldt med blandede boder med nyplukkede svampe og bær, hjemmestrikkede sokker og vanter, storblomstrede kjoler, kniplingesjaler – og tulipanløg.

Straks begyndte det at klø i mine fingre efter at komme i haven og lægge løg til forårets blomsterpragt. Netop nu – fra slutningen af august til den første nattefrost – er den bedste tid på året at lægge blomsterløg. Jeg havde ikke helt styr på reglerne for import af blomsterløg inden for EU, så jeg turde ikke købe nogen med fra Estland. I stedet strøg jeg ud og købte en hel pose forskellige løg, da jeg kom hjem. Og så blev der lagt haveplaner:

Forårsgræsplæne med et blomstertæppe af krokus

Først og fremmest vil jeg lægge krokusløg i græsplænen. Krokus blomstrer så tilpas tidligt, at jeg godt kan vente med at slå græsset, til de er afblomstret. Indtil da vil de danne et smukt og farverigt blomstertæppe på en ellers stadig lidt vintergrå græsplæne.

Jeg har valgt et par poser krokusløg med blandede farver. Græstørven skal løftes af, og løgene graves 6-8 cm ned i jorden, inden den lægges tilbage. Det er bedre at grave huller til løgene end at stikke huller ud med en plantepind. Dermed undgår man at trykke jorden sammen. I min have er jorden temmelig leret, så jeg vil lægge lidt grus under hvert løg, så jorden ikke bliver for tung og våd omkring løget.

Haveplaner med tulipaner

Tulipaner skal jeg selvfølgelig også have flere af – de er nogle af mine favoritter. Jeg har valgt nogle liljeformede i blandede farver og desuden en del almindelige  i tre forskellige farver: nogle helt dybrøde – næsten sorte, nogle hvide og nogle enkelte lyserøde. De tre farver vil stå godt til hinanden.

Udfordringen bliver så at undgå at blande de nye tulipaner med de mange tulipaner i alle mulige andre farver og faconer, der er i haven i forvejen. Jeg kan selvfølgelig ikke helt huske, hvilke forårsblomster der kommer hvor. Næste år vil jeg prøve at huske at skrive det ned! I mellemtiden vil jeg plante mine tulipanløg i et par krukker og plantekasser, hvor jeg ved, der ikke ligger løg i forvejen. Så kan jeg finde den perfekte plads til foråret og forsigtigt flytte dem ud der, når de er afblomstret. Det kan være, jeg også skal rokere lidt om på de gamle tulipaner og sortere dem efter farve og type. Lige nu ligger de meget blandet.

Tulipanløgene skal lægges lidt dybere end krokus – i 10-15 cm’s dybde – og vil helst have en solrig plads.

Allium til den stramt designede have

Noget af det, jeg glæder mig rigtig meget til, er at lægge de alliumløg, jeg har købt.

Allium er en forholdsvis ny opdagelse for mig. Jeg lagde nogle løg af gul og hvid allium sidste år – begge af typen der danner en skærm af stjerneformede blomster og minder lidt om en stjernekaster. De gule kaldes også guldløg. Dem er jeg blevet så glad for, at jeg kar købt nogle ekstra.

Desuden fandt jeg løg til to andre typer allium. De bliver begge højere end guldløgene og får en tæt kugle eller kolbe af mindre blomster. Her kan man virkelig se slægtskabet med spiseløg.  De kuglerunde lilla allium aflatunense minder rigtig meget om de blomster, porrer sætter, hvis man lader dem stå til andet år. De har en næsten grafisk renhed over sig og vil tage sig rigtig godt ud i en stramt designet have med rene linjer.

Jeg har netop planer om at forny belægningen på terrassen og vil bygge den nye terrasse stramt op. Der skal være skarpt afgrænsede bede i huller i belægningen og desuden kasser bygget op i træ eller metal, der nogle steder skal fungere som højbede og andre steder som bænk, med en siddeplade ovenpå. Tegninger og videre planer følger senere – det er sjovt at lege havearkitekt!

Foreløbig må også alliumløgene blive lagt midlertidigt i krukker og højbede. Ja, sådan må det være, når man ikke kan vente med at købe løg og planter, til man har bedet klar.

Løgene til de store allium skal lægges i 10-12 cm’s dybde, de små knap så dybt.

Jeg glæder mig allerede til foråret!

blomsterløg