Slået op d.

Et bed med flerårige spiselige planter terrassen

I dette indlæg er vi på besøg hos en af de mange danskere som har et højbede fra Land. Vi besøger Kirstine Hagen Thomasen som er bibliotekar og blogger. Kirstine bor i Buddinge med sin kæreste og deres fælles barn. Det er her på matriklen de har deres højbed.

Kirstine har valgt et Classic højbed i rust, fordi hun elsker det rustikke look som de rustne sider giver. Modellen er det ekstralange højbed du kan se her. Højbedet står på terrassen, som en afslutning og en forhindring for at deres lille dreng Axel falder udover kanten af den hævede terrasse.

Spiselige flerårige planter er vejen frem

Hos Kirstine var det vigtigt, at planterne i højbedet er spiselige. Da Kirstine også har en kolonihave, ønsker hun ikke, at højbedet skal kræve for meget at holde. Kirstine har derfor valgt flerårige spiselige planter som Salvie, Rosmarin, Lavendel, Indianermynte, Sandsennep, Oregano, Timian, Vinter Sar, flerårig grønkål og flere løgsorter. Hun ønsker at bedet skal passe sig selv og give hende urter hele året rundt.

Kirstine skifter ikke ud i planterne her til efterår og vinter, der får bedet lov at se ud som det nu gør. Salvie, Timian og Vintersar står stadig flot og grønt i bedet og giver liv i haven.

For den travle haveejer der har et krævende job, eller som har små børn (eller måske endda begge dele), er det en rigtig god måde at have højbed på. Bedene kan i en stor del af året passe sig selv, de kræver kun lidt vand og lidt gødning og en smule lugning, indtil planterne har bredt sig godt. Flerårige grøntsager og urter er også noget af det mest tilfredsstillende at have i haven, fordi du kan høste af det det meste af året, uden at have gjort en stor indsats for det.

Kunne du tænke dig at vise dine højbede frem og fortælle lidt om hvad du har plantet i dem og hvorfor, så skriv en mail til lotte@landhave.dk.

 

 

Slået op d.

Permakultur i højbedet

Vi er netop blevet færdig med en lille bitte permakulturhave i to af vores plantekummer. Det fortjener et indlæg her på bloggen.

Permakultur er et af de begreber som er meget oppe i tiden, og fænomenet breder sig i de danske haver. Hvis du ikke er helt opdateret på hvad permakultur er, så læs med.

Permakultur er faktisk ikke bare et begreb, det er en hel tankegang og en livsstil, men i dette indlæg har vi valgt bare at forklare det ud fra havens perspektiv. Hvis du er blevet nysgerrig på hvad Permakultur ellers rummer, kan du læse mere om det her.

I haven er permakultur en vedvarende og bæredygtig kultur. Det er en måde at designe sin have på, hvor man efterligner naturen. I en permakulturhave har man mange flerårige vækster som dyrkes imellem hinanden for at efterligne naturens måde at vokse på. Det gælder om at lave en have der giver stort udbytte, men uden meget arbejde. En permakultur have skal i stor grad passe sig selv og give et godt afkast af afgrøder.

5 Fordelene ved flerårige afgrøder

  1. Når du har plantet dem bliver de ved med at komme, det er derfor energibesparende for haveejeren.
  2. Flerårige planter har et veletableret rodsystem og starter derfor deres vækst tidligere på året
  3. Flerårige planter har ofte en længere vækstsæson
  4. Flerårige planter har ofte ikke så stort et behov for vanding, grundet deres gode og dybe rodsystemer.
  5. Jorden har glæde af flerårige planter, da de tilfører jorden organisk materiale og fordi jorden ikke bliver forstyrret af opgravning og kultivering som man ofte gør ved etårige planter.

 

Hvilke planter skal man vælge?

Der er mange planter man kan vælge til sin permakultur have, så først kan man kigge på hvad man gerne vil have ud af den. Vi ville gerne have noget spiseligt og noget der tiltrækker insekter, som vi sætter pris på i haven. Og vi valgte derfor følgende planter:

 

Hosta

Det er måske ikke alle der ved det, men Hosta er spiselig. Man kan spise de spæde skud om foråret. De er lækre og sprøde og de kan spises både rå og tilberedte. Ydermere er hosta en god bunddækkeplante som er god til at kvæle ukrudt. Udover disse nyttige egenskaber er hosta også en smuk plante.

 

Bærbuske

Bærbuske kommer igen år efter år og kræver ikke den store pasning. Vi har valgt at plante ribs og solbær da det var noget vi manglede i haven. Man kan plante alle slags bær eller frugtbuske, men skal selvfølgelig tage højde for hvor store de bliver osv. hvis man planter dem i højbed. Vi har valgt nogle opstammede modeller med en begrænset vækst.

Krydderurter

Til sidst har vi valgt nogle flerårige urter. De tiltrækker både de gode insekter og giver krydderi til maden. Vi har valgt at plante timian, indianermynte, prydsalvie og hestemynte.

Der er et hav af andre gode, smagfulde og nyttige planter du kan plante i din permakulturhave, så det er bare at gå på opdagelse og finde dem der passer ind hos dig.

Slået op d.

Drop sneglejagten – køb et højbed med sneglehegn

Den evige jagt på dræbersnegle

Foråret har efterhånden meldt sin ankomst, de smukke forårsblomster vælter op af jorden, og ligeledes gør desværre også de små nye dræbersnegle. Det er nu man for alvor skal gøre en indsats, hvis man vil af med de slimede bæster inden de begynder at formerer sig igen.

Travlhed i haven

De fleste af os kender dog også til april-travlheden, plænen skal plejes, stauderne og roserne skal klippes ned, der skal gødes og forspires og solen skal nydes i de få øjeblikke vejret tillader det. Det er svært at få tid til det hele, og at gå og samle små slimede snegle i regnvejr er måske ikke den opgave der bliver prioriteret højst. Faktisk behøver det slet ikke at være en opgave du behøver at prioriterer særlig højt. Du kan nemlig sagtens dyrke alle dine lækre afgrøder helt uden at have problemer med dræbersnegle – så længe du dyrker i højbede med sneglehegn.

Højbede med sneglehegn

Højbede med sneglehegn er den ultimativt bedste måde, at holde de slimede bæster væk fra dine afgrøder. Du kan købe sneglehegn til vores klassiske højbede, både i galvaniseret stål og råjern.

Vores sneglehegn er bukket i en vinkel, der gør det umuligt for sneglene er kravle over. Du er derfor sikret at ingen snegle kan komme op i bedet. Så længe du ikke har planter der hænger ud over kanterne og ned på jorden.

Vores sneglehegn kommer i mange forskellige størrelser og kan eftermonteres, hvis du allerede har nogle af vores højbede i haven. Nedenunder er nogle eksempler på hvordan vores kunder har brugt deres sneglehegn.

På billedet ovenover ses en lille højbeds-have med små kvadratiske højbede med sneglekanter. Sneglekanterne beskytter salaten og krydderurterne fra at blive fortæret af de sultne snegle.

Stort vinkel bed i råjern med sneglekanter, der beskytter jordbær, rabarber og frugtbuske mod angreb fra dræbersnegle.

Slået op d.

Juletræ i altankasse på hjul fra Land

Juletræet med sin pynt

I Danmark producerer vi hvert år 10 millioner juletæer. 9 millioner af disse bliver eksporteret og solgt i udlandet. Det tager et juletræ omkring 7-10 år at vokse sig stort nok til at blive fældet. Det tager derefter kun omkring et par uger før træet er visnet og klar til at blive smidt ud.

Plant dit juletræ i en altankasse fra Land

Det er altså en langvarig proces at dyrke et juletræ. Hvis du synes det er lidt ærgerligt at fælde et træ bare for et par ugers pynt – så har vi hos Land et godt alternativ til dig!

Du kan nemlig sagtens købe et juletræ i potte, det kan du plante ud i en altankasse på hjul, eller i en krukke på hjul fra Land. På denne måde kan du have træet stående ude i haven det meste af året. Du kan pynte det med æbler og fuglekugler og glæde havens fugle. I efteråret og vinteren kan du hænge lyskæder på det og herved skabe hygge i vinterhaven. Når så det bliver December og tid til julehygge og juletræ, så kan du ganske enkelt trille dit juletræ indenfor og pynte det. Når julen er forbi kan det komme tilbage i haven eller på altanen.

I England har der de seneste år udbredt sig en trend hvor man kan leje sig et juletræ. Juletræet kommer i en potte, når julen er ovre henter firmaet træet igen og udlejer det næste år. Træer som er for store til at blive brugt til juletræer bliver sendt videre til udplantning i haver eller skove.

Hvis du har mod på at prøve at plante et juletræ i stedet for at fælde et, så kan man købe juletræer i potter i de fleste plantecentre. De koster ikke meget mere end et fældet et, og så kan de holde i rigtig mange år.

Dyrk dit eget juletræ

Hvis du er endnu mere eventyrlysten og ønsker at forsøge dig med at dyrke dit eget juletræ helt fra bunden – så kommer her en guide.

  1. Tag i skoven og find en kogle, fra et grantræ som matcher dine juletræsønsker. Koglen skal være frisk og fra i år. Hvis den er blank – er den frisk.
  2. Koglen lægges til tørring på en avis, efter nogle dage vil koglen begynde at åbne sig og frøene vil drysse ud.
  3. Læg frøene i koldt vand et par dage, dette hjælper dem med at spire.
  4. Så frøene i urtepotter med pottemuld.
  5. Stil potterne varmt og lyst og vent på at de spirer.
  6. Udvælg de pæneste planter eller dem alle, og pot dem om i større potter. Senere kan du plante dem ud i haven eller i krukker.
  7. Vent 8-10 år på at kunne fælde det – eller dyrk det i en potte så du kan genbruge det!

Hvad enten du vælger et juletræ på fod, et i krukke, eller slet intet juletræ, så ønskes du en glædelig jul fra Land!

Slået op d.

Urban gardening med højbede fra Land Have

På ydre Nørrebro har byfolket fået jord under neglene. Med en klimagruppe har Østergårdens boligforening nemlig sikret grønne arealer i gården og ud mod gaden. Arkitekt MAA Louise Molin Jørgensen fortæller her om baggrunden for valg af højbede i lærketræ fra Land Have.

Læs mere her: https://www.landhave.dk/urban-gardening-med-h%C3%B8jbede-fra-land-have/

Her-er-min-egen-lille-højbede-have-1024x682

Slået op d.

Haveindretning

Kære besøgende. Mit navn er Thule Jessen og jeg har lavet og leveret Land Højbede til danske kunder i snart 10 år nu. Jeg har ikke haft lyst og dermed ikke brugt tid på at skrive her i dette forum. Jeg har været så heldig, at min svigerdatter havde evner og lyst til at skrive. Nu har Anne fået et barn og dermed andet at tænke på end at skrive. Så – nu har mit indre stemme sagt til mig – tag dig sammen og skriv. Hermed begynder jeg.

For nogle dage siden kørte jeg til Fjelstrup ved Haderslev for at besøge Margit Rasmussen. Margit bestilte for 5 år siden højbede til sin have. Hun havde besluttet, at nu skulle haven være lettere at passe. En del af haven skulle inddeles i overskuelige rum med plantekasser i forskellige former og vi blev den udvalgte leverandør. Margit havde studeret vores website for forskellige modeller. Hun er så kreativ, at hun har lavet sin egen haveindretning. Endvidere har Margit designet et højbede model, som er en aflang blomsterkasse med spidse gavle. En udgave vi ikke har i netbutikken.

Margits haveindretning er inddelt i 2 niveauer. Øverste niveau er terrassen og græsplænen på nederste niveau er Land Højbede. Først planerede Margit den del af køkkenhaven, hvor højbedene skulle være, derefter blev der lagt sort plastic på. Højbedene blev placeret på forskellige måder og der blev klippet hul i den sorte plastic, hvor højbedene er anbragt og mulden kom i højbedene. Til sidst blev der lagt grus rundt om højbedene.

Margit anvender højbedene på sin egen måde, som jeg synes er spændende og interessant. Hun får i løbet af sommeren op til 3 forskellige afgrøder i et højbed.

Slået op d.

Dahlia delight

haveprojekter
Haveprojekter

Jeg ved det godt: man skal ikke prale. Men jeg kan ikke lade være med i det mindste lige at vise mine flotte dahlia (georginer) frem.

De er så forskellige! Og så fotogene! Selv de uudsprungne knopper har en skulpturel skønhed i sig selv. Da jeg først kom i gang med at klippe billeder sammen, var der pludselig for mange til en enkelt billedfrise. Jeg var nødt til at lave to, bare med dahlia!

dahlia i gårdhaven

Det kan godt være, det er lidt besværligt at skulle grave rodknoldene op hvert efterår; holde styr på, hvilke højder, farver og faconer der gemmer sig bag hvilke knolde; og plante dem ud igen om foråret. I år forspirede jeg endda de fleste indendørs inden udplantning. Men dahlia er alle anstrengelserne værd! Nu har de blomstret uafbrudt og overdådigt i over to måneder, og vil fortsætte lige til den første frost sætter ind, og det er tid at grave knoldene op igen.

Det bedste er, at knoldene sætter sideknolde, som kan skilles fra, så jeg kan plante endnu flere dahlia ud til næste år – og bytte med naboerne og hvem der har lyst, så farvehavet bliver endnu mere varieret og fantastisk.

Jeg elsker dahlia!

flere dahlia i gårdhaven

Forresten er der en lille quiz indbygget for den skarpsynede iagttager: Hvor mange snegle er med på billederne?


Slået op d.

Nu glitrer edderkoppespind…

haveprojekter
Haveprojekter

Jeg har tidligere præsenteret en af min haves mest prominente beboere, ‘tudsefar‘. Nu er turen så kommet til nogle af havens mere iøjnefaldende beboere: edderkopperne.

Jeg ved, at nogle har det svært med edderkopper, men i min bog er det nyttedyr, der har gjort en brav indsats for at holde horderne af myg denne våde sommer lidt nede. Samtidig er deres spind i morgenduggen noget af det smukkeste.

Jeg har hørt, at bogfinker bruger edderkoppernes stærke silkespind til at holde deres reder sammen med. Jeg har også hørt, at edderkopper er i familie med krabber, og der er da en vis lighed med de otte ben. De er virkelig fascinerende dyr!

Desværre er mit kamera ikke godt nok til at fange et virkeligt flot nærbillede af krabaterne, selvom de efterhånden har ædt sig godt store og tykke. Jeg håber alligevel, at billederne giver et indtryk af det virvar af fine silketråde på kryds og tværs, vi må manøvrere forsigtigt igennem  for at komme til at høste de sidste modne tomater i gårdhaven.

edderkoppespind i gårdhaven

Slået op d.

Tudsefar

haveprojekter
Haveprojekter

Jeg må lige dele billederne af tudsefar her, som forskrækkede mig, da jeg var i gang med at tage billeder af tomatplanterne i haven. Han har fundet sig en god og fugtig udkigspost under en af baljerne med tomatplanter. Min søde kæreste lavede straks et tudsebad i et gammelt fad, som han nød, men desværre ikke længe nok til at jeg nåede at få et billede af badenymfen.

Vi har mødt tudsen et par gange før og håber at se mere til ham i løbet af sensommeren.

tudsefar

Slået op d.

Tomat og chili uden drivhus

haveprojekter
Haveprojekter

I slutningen af februar cyklede jeg for første gang i år en tur til havecentret. Målet var at hente såjord og et minidrivhus til forspiring af tomat- og chilifrø. Frøene havde jeg allerede købt på nettet, og de lå og lokkede i deres små poser på køkkenbordet.

Efter en hård hjemtur med 50 liter jord hen over cykelstyret gik jeg i sving. Jeg havde forinden læst lidt i mine havebøger og på nettet om, hvordan jeg skulle gribe opgaven an. Jeg har tit haft problemer med, at mine forspirede planter bliver ranglede og gule i bladene i vindueskarmen, men efter flytningen fra den lille etværelses sidste forår har jeg fået bedre muligheder for at styre lys- og temperaturforhold. Det skulle udnyttes! I samråd med min havelekture nåede jeg frem til følgende fremgangsmåde:

  • Først fyldte jeg såjord i minidrivhusets plantebakke. Det er vigtigt at vælge så- og priklejord, da almindelig plantejord indeholder for meget gødning til de helt spæde spirer. Jeg vandede jorden godt igennem og trykkede den lidt til. Herefter fordelte jeg forsigtigt tomat- og chilifrøene, et frø i hvert rum i plantebakken. Jeg sørgede selvfølgelig for at holde styr på, hvilke sorter jeg fik sået i hvilke rækker. Oven på frøene strøede jeg ½-1 cm ekstra jord, og så var frøene klar til spiring.
  • Tomat- og chilifrø spirer bedst ved stuetemperatur eller lidt varmere, så jeg satte dem inden for et stort østvendt vindue, på et skrivebord lige over en tændt radiator. Jeg satte låget på minidrivhuset over og dækkede det lidt af med en grøn affaldspose, så lyset ikke blev for stærkt. Når der dannede sig meget kondens på indersiden af låget, luftede jeg lidt ud, men ellers gjaldt det om at holde på fugten under spiringen.
  • Da de fleste af frøene var spiret, var tiden kommet til at flytte spirerne til et lidt køligere rum med masser af lys. Jeg havde læst mig til, at ranglede planter skyldes for høj temperatur og for lidt lys. Spirerne fik derfor eget værelse, med radiatoren slukket, et stort vindue mod syd og lidt ekstra elektrisk lys om aftenen, mens dagene endnu har været korte. Låget på drivhuset tog jeg af. I stedet har jeg løbende vandet, hvis jorden var ved at tørre ud.
  • Nu er spirerne rigtig godt på vej, og inden for den næste uges tid skal tomatplanterne plantes om i større potter – chilierne er ikke helt så langt fremme endnu, så de skal vente lidt. De nye potter skal ikke være for store, da rødderne udvikler sig bedst, hvis den ny potte bare er lidt større end den gamle. Eventuelt kan jeg plante om i større potter en enkelt gang mere, inden planterne havner på deres endelige plads. Ved ompotningen skal jorden ikke længere være såjord, men almindelig plantejord med gødning.
  • Der skal også gødning til ved vandingen, nu hvor planterne er nået ud over det første kim-stadie. Cirka hver anden gang jeg vander, hælder jeg lidt gødning ved – nogle gang i form af kold urtete og nogle gange lidt potteplantegødning.
  • Med mindre varme og mere lys er planterne blevet meget grønnere og mindre ranglede end de plejer. De stortrives simpelthen! De mindre ranglede planter giver også en bedre vækst, når de plantes ud, så forhåbentlig kan vi se frem til mange dejlige tomater og chili senere på året.
  • Når risikoen for nattefrost er ovre – formentlig midt i maj – skal planterne ud på deres endelige pladser…

…men hvor er det?

Vi har endnu ikke fået sat drivhus op i den nye have og når det heller ikke til sæsonen i år, da vi først skal have tømt brændeskuret og raget det ned for at få plads til drivhuset der, hvor vi gerne vil have det. Altså skal vi bruge en midlertidig løsning.

Nogle af planterne prøver vi at plante ud på friland i plantekasser op ad den sydlige facade i den lukkede gårdhave ved huset. Der vil de få masser af sol og varme, men udhænget vil skærme for regnen, så jeg tror, vi bruger kapillærkasser. Med vandingskasserne visner planterne ikke helt væk, når vi tager en tur i sommerhus i juli. Jeg har lagt billet ind på nogle af de nye kapillærcovers fra Land, der beskytter kapillærkasserne i flamingo og gør dem lidt kønnere at se på, så de også kan bruges uden for drivhuset. Desuden kan de fås med hjul under. På den måde kan jeg jo flytte rundt på mine tomatplanter, efterhånden som jeg finder ud af, hvor i gårdhaven de trives bedst.

Desværre ved jeg ikke helt, om de sorter, jeg har forspiret, egner sig til dyrkning på friland, så nogle af planterne skal have en mere beskyttet tilværelse. Vi har snakket om at lave et midlertidigt drivhus ved at flikke  nogle lægter sammen og klipse plastdug fast hen over – selvfølgelig med en eller anden form for åbning et sted, så man kan komme til at vande, og høste. Resten af planterne får måske lov at blive stående indenfor i vindueskarmen, men så skal vi nok for alvor sørge for at knipse sideskuddene, så de ikke breder sig for meget.

Næste år går det – forhåbentlig – løs med splinternyt drivhus, men indtil da tager vi det som en ekstra udfordring at få høsten i hus uden. Det bliver spændende, hvor godt det lykkes!

tomta-og-chili-uden-drivhus