Slået op d.

5 gode afgrøder du kan dyrke i sensommeren

Det er blevet sensommer, og for mange er det først og fremmest høsttid. Men efterhånden som det tynder ud blandt afgrøderne i køkkenhaven, kan du med fordel så og plante nye afgrøder, som forlænger havesæsonen i begge ender. Nogle afgrøder kan du nemlig høste af allerede i efteråret, mens andre kan overvintre og give et lækkert friskt tilskud til middagsbordet når du mangler det allermest – i det tidlige forår.

Se her hvordan frø sået så sent som i september kan blive til spæde sprøde blade i salatskålen i marts. Og læs om 5 gode afgrøder du kan dyrke i sensommeren…

Spinat

Spinat er let at dyrke, men trives bedst i foråret og sensommeren, mens højsommeren oftest er for varm og tør. Spinat vokser hurtigt og kan høstes ca. 8 uger efter såning. Du kan med andre ord så i august og høste i oktober. Venter du i stedet til midt september med at så, kan du høste masser af spinat i marts. Så et lunt og beskyttet sted, evt. i plantekasser som kan flyttes ind i drivhuset for at overvintre overdækket. En forholdsvis mild vinter er det dog ikke noget problem at lade planterne stå ude – som videoen ovenfor viser!

Friske spinatblade høstet i marts - sået i september

Spinat sås i 2 – 3 cms dybde, med en planteafstand på ca 10 cm og en rækkeafstand på ca 30 cm. I højbede, hvor du ikke går på jorden mellem rækkerne, kan du nøjes med en kortere afstand mellem rækkerne eller evt bredså. Står planterne for tæt så fjern de overskydende planter og brug dem i salatskålen.

Vårsalat

Vårsalat danner små sprøde grønne bladrosetter, som er formidable i en salat. Den sås i august, vokser stille og roligt hen over vinteren og høstes februar – april afhængigt af vejret. Herefter er det allerletteste at lade vårsalaten sætte frø og så sig selv. Den vil så spire frem i løbet af august og september, når forholdene er optimale. På det tidspunkt er der masser af steder i køkkenhaven og under bærbuske, hvor den kan få lov til at blive stående. Husk at klippe blomsterne af med det samme, hvis du ikke ønsker at planterne skal selvså.

Vårsalat er klar til høst i det tidlige forår

Ved førstegangssåning sås frøene i 1 cm dybe riller. De kan også bredsås og dækkes med et par mm jord, inden jorden klappes let til. Tynd planterne ud, hvis du vil have store flotte bladrosetter.

Rucola

Rucola er utroligt let at dyrke og fantastisk til både salater og pesto med sin bitre nøddeagtige smag. Sår du et frisk hold i august, kan du høste lækre sprøde blade lige indtil den første frost. Frøene spirer hurtigt, så du kan begynde at høste allerede efter ca 3 uger. Om efteråret går rucola som regel ikke i blomst, men brug endelig løs af bladene, så planterne stimuleres til at sætte nye blade frem for at gå i blomst. Ligesom vårsalat er rucola hurtig til at selvså, så husk at fjerne blomsterne, hvis du ikke vil have rucola samme sted næste år.

Rucola dyrket i haven

Rucolafrø er bittesmå og er derfor lettest at bredså. Så ikke for tæt, og tynd evt. ud efter spiring for at få flotte planter. Dæk med et par mm jord og klap jorden let til over frøene.

Majroer

Majroen er en sprød og lækker rodfrugt i kålfamilien. Den kan både spises rå i tynde skiver, fx i en salat, og tilberedt, fx sammen med andre rodfrugter i ovnen. Majroer vil helst have det fugtigt og køligt. Sås de i april, som der står på frøposen, bliver de let tørre i konsistensen og meget stærke i smagen. Sås de i stedet i sensommeren, bliver de milde, sprøde og delikate. Særligt sorter som Tokyo Cross og White Milan er velegnede til sensommerdyrkning, da de udvikler sig hurtigt og kan høstes efter godt en måned. Høst når de er 4-10 cm i diameter. De er allersprødest og mest milde, mens de er forholdsvis små. De mister hurtigt sprødhed efter høst, så lad dem stå på friland og høst løbende frem til frosten. Hvis du dækker med grene eller lignende kan klare sig indtil den hårde frost.

Majroer lige hevet op af jorden

Majroer høstes unge og kan derfor stå ret tæt, enten i en række eller bredt fordelt i en stor plantekasse. Så gerne i flere etaper, så de ikke alle er spiseklare på en gang. Dæk med fiberdug eller insektnet, for at undgå kållarver.

Hvidløg

Hvidløg er efterhånden en uundværlig ingrediens i det moderne danske køkken, og de er utroligt lette at dyrke selv, hvis bare du går i gang på det rigtige tidspunkt. Hvidløg skal nemlig helst sættes i efteråret – gerne i oktober, men du kan have held med at sætte dem så tidligt som start september og helt ind i november måned. Du kan købe særlige sætteløg, men du kan også bare bruge hvidløg fra supermarkedet.

Hvidløg der spirer i haven

Hvidløgene deles i fed, som sættes med spidsen opad i 5–7 cms dybde, så der er ca. 4 cm jord over løget. Læg feddene med 10–12 cms afstand. Enten i rækker med ca 25 cms afstand eller bredt fordelt i en plantekasse. Dæk evt. let med grene el.lign. som beskyttelse mod hård frost.

Slået op d.

Sådan dyrker du tomater

Det er lige nu man kan gå i gang med at så tomater. Tomater er varmekrævende planter, og det er derfor nødvendigt at starte tidligt og indendørs, hvis man vil have en ordentlig høst.

Tomater er så meget mere end bare tomater – der findes tusindvis af forskellige slags. Runde, aflange, små, store, grønne, røde, gule, orange, hvide – ja sågar sorte tomater!

Det er ikke kun selve tomaterne der forskellige, det er også planterne i sig selv.

 

Dyrkning af tomater – sådan dyrker du tomater

Det er bedst at så tomater omkring marts. Du kan så i små bakker eller potter. Frøene skal stå varmt og fugtigt indtil de spirer. De kan fx stå i vindueskarmen ovenpå en radiator, eller på et gulv med gulvvarme. Frøene spire som regel ganske hurtigt, efter en uges tid er potterne fulde med små spæde spirer. Når frøene først er spiret må de ikke have det for varmt. De skal have det lyst og køligt. Jeg har mine tomater i soveværelset i et sydvendt vindue og ved en temperatur på omkring 18 grader. Hvis tomaterne får for meget varme efter de er spiret vil man få lange tynde planter.

Efterhånden som tomaterne vokser ompotter du dem til større potter. Tomaterne skal have vand og lidt gødning, men er ikke særlig krævende overhovedet.

 

Når tomaterne flytter ud

Tomaterne er som sagt ret varmekrævende, du må derfor holde dem inde til faren for frost er drevet over. Omkring starten af maj kan man som regel flytte tomaterne i drivhus. Her kan du plante dem enten direkte i jorden, eller i kapilærkasser eller krukker.

Du kan dyrke tomater i kapilærkasser. Hos Land har vi udviklet nogle smukke kapilærkasseskjulere.

 

Tomater på friland

Hvis du vil dyrke dine tomater på friland, må du vente helt til slutningen af maj eller starten af juli, med at plante dem ud. Langt de fleste tomater kan klare den danske sommer og vil give godt med tomater på friland. Du kan plante dine tomater direkte i jorden, i højbede, i krukker eller i kapilærkasser. Stil dem steder hvor der er lidt læ og så meget sol som muligt.

Mobile plantekasser, galvaniseret, sæt med 3 størrelser
Lands galvaniserede plantekasser med hjul fås i størrelserne 40 x 40, 40 x 80 og 40 x 120 cm. Køb for eksempel et sæt med alle tre størrelser.

Beskæring og formering af tomater

Når det kommer til pasningen af tomaterne, så er der ikke så meget i det – det er nemt nok. En ting man dog skal være opmærksom på er om de tomater man dyrker er determinante eller indeterminante.

Determinante tomater er det man populært ville kalde busk tomater. Det er tomater som laver mange sideskud og hvor planterne ikke bliver særlig høje, som regel kun en meters penge. Disse tomater er ret gode til krukker og højbede, de kræver nemlig ikke så meget plads og kræver ingen beskæring.

De indeterminante derimod kræver lidt mere pasning hvis man vil have så mange tomater som muligt. De indeterminante tomater bliver som regel meget høje og kan også blive rigtig brede hvis de får lov. Hvis man lader planten gro helt vildt som den gerne vil, så går det udover frugtsætningen og så får man ikke så mange tomater. Det er nødvendigt at fjerne stort set alle de sideskud den laver i bladhjørnerne. På illustrationen herunder, som vi har fået lov at låne, kan du se hvordan du beskærer dine indeterminante tomater.

På illustrationen kan du også se hvor nemt at er at formere en tomatplante. Du klipper bare et sideskud af og sætter det i vand eller i jord. Snart har den dannet rødder og vokser videre. Du kan fx. sidst på sæsonen klippe toppen af en af dine yndlingsplanter og sætte den i en potte i vindueskarmen. Så kan du faktisk få tomaten til at overleve indtil næste forår hvor den meget hurtigt vil begynde at lave tomater.

Slået op d.

Tag altankassen til næste niveau

Hos Land Have er der langt til Mormors hængende og overblomstrende altankasser. Stilen er lagt til urban gardening, og med muligheden for at sætte kasserne ovenpå hinanden kan selv træer og buske blive en del af bymenneskets indretning ude.

Klimakrise, transportkrise, fødevarekrise, sundhedskrise, finanskrise og urbaniseringskrise. Det er blevet populært at tage ansvar. I Danmark bor 86 procent af befolkningen i byerne, og transporten af fødevarer fra land til by er et stadigt stigende problem. Derfor er bymennesket begyndt at interessere sig for at dyrke jord. Det er både nyttigt, men også et vigtigt statement.

3 altankasser på altanen balkonen eller terrassen
3 altankasser på altanen balkonen eller terrassen

Kræsne børn omvendes på altanen

Til priser fra kun 279 kr. introducerer Land Have nu ekstra smalle højbede, som kan passes ind på selv små altaner og tagterrasser. Længden strækker sig fra 25-120 cm, og alle har en bredde og højde på 25 cm. Du kan vælge mellem  galvaniseret jern eller råjern, der får en flot rusten overflade.

Med egenproduktion på altanen kommer du sikkert til at overhale din jyske onkel indenom. Fordelene ved at dyrke i højbede er, at jorden generelt er varmere og mere løs. Man kan derfor plante tættere, lugearbejdet er minimalt, og høsten kommer tidligere.

Og så er der dén med de grøntsagsforskrækkede børn. Her kan altankassen nemlig også være med til at udrette mirakler. Har man været med til at så en tomat, set den vokse fra blomst til først grøn og siden rød frugt, ja – så kan man altså ikke lade være med at smage!

Altankasser eller blomsterkasser til altanen eller eller byens balkon i rust
Altankasser eller blomsterkasser til altanen eller eller byens balkon i rust

”Etagebyggeri” skaber læ

De smalle højbede kan sættes ovenpå hinanden, så du kan derfor få bede i den højde, du ønsker. Det gør det muligt at dyrke alt fra tomater og kartofler til roser, buske og figentræer. Samtidig vil både højbed og beplantning fungere som hyggeligt ly for vinden eller afskærmning for trafik og nysgerrige naboer.

I det hele taget gælder reglen: Jo mere jord, jo større chance for succes. Er der en god jordvolumen, tørrer planterne nemlig mindre ud. Men vær ikke bange for at overvande ­– højbedene har en åbning i hjørnerne, som fungerer som dræn. Det holder jorden frisk og modvirker, at planternes rødder sopper i vand og rådner.

Husk at beskytte underlaget med bundplader. Land Have forhandler bundplader i flere forskellige størrelser til priser fra kun 69 kr. Med bundpladerne følger knopper, som sikrer ventilation og modvirker fugtskader og råd, hvis altanens gulv fx er af træ. Højbedene i råjern vil desuden kunne give rustafsmitning, så også hér er bundpladerne en god idé uanset underlag.

Altankasser i galvaniseret jern i forskellige længder
Altankasser i galvaniseret jern i forskellige længder
Slået op d.

Let og elegant havefryd

Margit Rasmussen i Fjelstrup ved Haderslev har knækket koden. Hun elsker sin have, men hun vil gerne være fri for alt besværet. Hvad gør man så? Man bestiller selvfølgelig en række højbede, tager kreativiteten i brug og skaber sit helt eget haveparadis.

Bare fordi det er smukt, behøver det ikke være besværligt. Sådan lød logikken hos Margit Rasmussen, som ønskede en have, der var lettere at passe. Hun satte sig til tegnebrættet og skitserede en have inddelt i overskuelige rum med plantekasser i forskellige former. Valget af leverandør faldt naturligt på Land Have, da Margit her fandt præcist de mål og materialer, der skulle gøre hendes havedrøm til virkelighed.

Trekanter og aflange spidse højbede med rusten overflade fra Land Have

Rust skaber rustik ynde

De klassiske højbede fra Land Have er 25 cm høje og sammensættes af sidestykker i fem forskellige længder. Materialet er råjern, som efter et stykke tid opnår en smuk rusten overflade. Højbedene er udviklet til at kunne udholde det danske klima i mange år og er helt fri for giftige imprægneringsmidler og andre kemikalier, som kan forurene jorden.

 

Blomster i kvadratisk spids højbed fra Land Have
Blomster i kvadratisk spids højbed fra Land Have

Modulerne sættes sammen ved hjælp af et patenteret samlegreb i enderne. Det gør det muligt at opbygge alle tænkelige plante- og blomsterkasser. Med sidestykker fra 25-120 cm og evt. tilkøb af spidse gavle er der rig mulighed for at skabe variation – ikke kun størrelsesmæssigt, men også med hensyn til figurer. Land Have forhandler ligeledes trekantede og sekskantede højbede, som enten kan stå alene eller danne smukke formationer i samspil med flere.

Haveindretning i to niveauer

Margits have er inddelt i to niveauer. På øverste niveau findes terrassen og græsplænen, mens højbedene fra Land Have udgør en hyggelig oase på nederste niveau. Først planerede Margit den del af køkkenhaven, hvor højbedene skulle være, hvorefter der blev lagt sort plastik på og klippet hul de steder, hvor højbedene skulle anbringes. Bedene blev så fyldt op med muld, og tilbage var kun at lægge grus rundt om højbedene. Så nemt kan det gøres!

”Vi vil gøre haveejerne til havearkitekter”

Thule Jensen fra Land Højbede elsker historier som Margit Rasmussens. Hun er nemlig et pragteksemplar på en kunde, som virkelig har forstået at tage højbede-konceptet til sig.

”Vi har skabt fleksible højbede, fordi vi ønsker at give kunderne mulighed for at være deres egen havearkitekt. Højbedene kan samles i et utal af former: klassiske kvadrater, trekanter, sekskanter, aflange plantekummer eller måske som en urtehave i et gammelt munkekloster. Du kan også anbringe flere højbede oven på hinanden som søjler, pyramider eller bygge dem sammen i dekorative figurer, som pryder året rundt,” fortæller Thule Jensen fra Land Højbede.

Slået op d.

Lavendel og højbede

På vores sydvendte mur under tagudhænget har vi lavendel i alle vores højbede i forskellige højde. De er smukke hver år og de kræver næsten ingen pleje. Kun – at de skal klippes ned hvert år i april måned til en højde på ca. 10 cm og gerne let buet. Dette er meget vigtig at få gjort ellers får den ikke denne smukke kuppel formet facon. Vi vander sjældent planterne. Lavendel er nøjsom.

015
Lavendel i et højbed 40×40 cm rust

 

For mange år siden havde min kone Marie Sohl og jeg et boligtekstil firma. Vi lavede duge, dækkeservietter og andre ting til bord og køkkenet. Marie designede alle mønstrene og et år tegnede hun et Provence mønster. Ud af dette mønster klippede og syede vi små poser, hvori vi fyldte tørrede lavendel. Vi købte store sækker med duftende tørrede lavendel fra en dansk grossist. Posen blev lukket med en snor og en etiket, hvor der beskrives, at det anbefales at lægge posen ind i klædeskabet, da duften fra lavendel forhindrer hovedpine.

Når jeg går ud af hoveddøren og ned til bilen i carporten, går jeg hen til min favorit lavendel, der står i et højbed 50 cm over jorden – dasker hånden igennem den store lavendel og dufter. God tur.

 

 

Slået op d.

Fire lag med jordbær, tak!

Jordbærfeberen har ramt landet

Vi kan bare ikke få nok af de røde, søde lækkerbidskener. Faktisk elsker vi danskere jordbær helt op til skyerne, om med højbedepyramiderne fra Land Have kan du nu lade dine jordbærbede stige dig til hovedet – bogstaveligt talt. 

<3 jordbær

Jordbær er dekorative i sig selv, men med højbedepyramiderne fra Land Have kan du give planterne helt nye, skulpturelle dimensioner. Ud over at få pyntelige fordele, vil du også spare på lugekræfterne og samtidig skåne ryggen. Et højbed kræver nemlig er langt mindre lugearbejde end konventionelt anlagte bede, og med øverste etage helt oppe i en meters højde er det slut med både at sig eller kravle rundt på knæ. Jordbærplanter yder som bekendt mest på andet år, og derfor kan pyramiderne også fungere som planteskole for nye skud, så hver etage kan give størst udbytte på skift.

Derudover giver højbedepyramiderne dig mulighed for at få mere glæde af havens samlede kvadratmeter. Pyramiderne fylder nemlig kun lidt over en meter i omkreds, men rummer til gengæld, hvad der svarer til en planterække på hele 12 meter! De fire plantekasser fås i galvaniseret jern og råjern (rust) og måler henholdsvis 120 x 120, 80 x 80, 60 x 60 og 40 x 40 cm. Den samlede pris for pyramiden starter ved 1649,00 kr.

Snegle må ikke smage

Desværre er det ikke kun vi mennesker, der gerne labber de læskende bær i os. Dræbersneglene sidder også gerne med til bords – ikke som indbudte gæster, men som enhver haveejers store skræk. Land Have har dog en løsning, som sikrer effektivt mod dræbersneglenes ødelæggelser: Sneglehegn! Sneglehegnet består af kanter i en 45 graders-vinkel, som monteres på den nederste plantekasse. Vinklen gør, at sneglene ikke kan krybe op i højbedet. Fås i galvaniseret jern og råjern (rust) til priser fra 749,oo kr.

Fuldend med populær podieplade

Jordbærpyramiderne er smukke i sig selv, men udtrykket kan blive endnu smukkere med din yndlingsskulptur, en krukke, et fuglebad eller måske en lygte stillet på øverste niveau. Som toppen på kransekagen tilbyder Land Have en podieplade, der passer til målene på øverste plantekasse, nemlig 40 x 40 cm.

Har du andre højbede rundt omkring i haven i samme mål, kan du også bruge podiepladen som siddeplads. Det giver ekstra god stemning i fx krydderurtehaven, og du får mulighed for at tage en velduftende pause midt i alle herlighederne. Podiepladerne er fremstillet af 15 mm massiv sort plastik og koster 179,00 kr.

Slået op d.

Vand i varmen

Det varme vejr er til glæde for de fleste – det betyder hygge i haven, måske under parasollen på hede dage og lune aftener. Varmen har også sat fut i vores haver, som lige nu står i fuldt flor.

Til gengæld har den livgivende regn været meget ujævnt fordelt. I visse dele af landet er haverne blevet oversvømmet efter heftige skybrud, hvorimod andre dele af Danmark nærmest har været tørlagt i ugevis. De tørre planter begynder at hænge med hovedet, men det er alligevel klogt at vande med omtanke.

Køkkenhaven bør også stå højt på listen over steder, der skal vandes. Efter en uges tørke begynder bær at falde af og grøntsagerne mistrives, så udbyttet bliver væsentligt mindre.

Planter som f.eks. rododendron, hortensia og japansk løn lider ligeledes i varmen – de bryder sig ikke om at rødderne bliver opvarmede.

Vand

Derudover er det vigtigt at sørge for at holde alt det nyplantede fugtigt. De spæde rødder er endnu ikke store nok til at forsyne planten med tilstrækkeligt vand fra den omgivende jord!

Græsset derimod skal du ikke være bekymret for. Ligegyldigt hvor trist og afsvedet det ser ud, skal det nok komme igen!

Det er vigtigt at vande rigtigt godt igennem. I gartnermunde findes der et slogan, som hedder ”Sjatvanding er pjatvanding!” Det betyder at jorden skal være gennemvåd, når du er færdig med at vande. Det lader sig nemmest gøre med en haveslange eller evt. en siveslange, der kan drypvande i mange timer ad gangen til de større bede.

Planter i krukker er de mest sårbare overfor tørke. Jo mindre krukken er, jo hurtigere tørrer den ud, her er det vigtigt at være flittig med vandkanden. Flyt evt. krukkerne til en skyggefuld plads, når solen brænder allermest.

Slået op d.

Urban gardening med højbede fra Land Have

På ydre Nørrebro har byfolket fået jord under neglene. Med en klimagruppe har Østergårdens boligforening nemlig sikret grønne arealer i gården og ud mod gaden. Arkitekt MAA Louise Molin Jørgensen fortæller her om baggrunden for valg af højbede i lærketræ fra Land Have.

Læs mere her: https://www.landhave.dk/urban-gardening-med-h%C3%B8jbede-fra-land-have/

Her-er-min-egen-lille-højbede-have-1024x682

Slået op d.

Rhododendron – maj måneds dronning

Her i maj og første halvdel af juni står rhododendronerne i blomst over det ganske land. Det er et betagende syn, når de smukke blomster i alverdens kulører folder sig ud.

Hvad skal du tænke på, når du anlægger et rhododendronbed?

Først og fremmest skal planten vokse i sur jord. Det betyder, at du skal anlægge et (høj-)bed, som fyldes med spagnum eller rhododendronjord. Bedet kan afgrænses af spagnumklyner, tynde træstammer, kantsten eller lignende. Det er vigtigt, at bedet ikke anlægges et sted i fuld sol. Tværtimod holder planterne af let skygge, gerne fra større buske eller (nåle-)træer.

Vælg forskellige sorter af rhododendron, så du kan strække blomstringen mest muligt, og plant gerne varierende nuancer – det giver liv i bedet.

Det er oplagt at plante andre blomster i rhododendronbedet, så der er en frodig bund gennem det meste af året. Det er bestemt ikke alle planter, der trives i surbundsbedet, men blandt andet lyng, blåbær, tyttebær, hortensia, bregner, liljekonvaller, primula og fingerbøl hører naturligt hjemme blandt rhododendronerne.

Rhododendron kan plantes, beskæres og flyttes hele året – undgå dog flytning lige på det tidspunkt, hvor de blomstrer. Rhododendron udvikler ikke noget dybt rodnet, så de er relativt nemme at flytte. Sørg for at holde dem fugtige i tørkeperioder og især i vækstsæsonen.

Når rhododendronerne er plantet i den rigtige jord i et nyetableret bed, behøver de ingen gødning – men senere vil det være en god idé at give dem et tilskud. Hvis jordens PH-værdi er over 5,5, vil du opleve at bladene bliver gule. I så fald kan der gødes med specialgødning til surbundsplanter, der vil genoprette de rigtige jordbundsforhold og surhedsgrad.

125 år gammel rhododendron
125 år gammel rhododendron